Emil er nu i den alder, hvor han kan give udtryk for det han hører forældrene tale om. Det giver anledning til nogle (sjove) misforståelser. Her er et par eksempler:
Os: Vi skal snakke med banken om lån til hus…
Emil: Vi skal ud og banke huse… bank bank bank…

Os: Skal vi ikke snart ud at rejse?
Emil: Jeg vil rejse. Åhåh jeg falder, rejs mig!

Anton stortrives også. Han er nu begyndt og forsøge at vende sig fra ryg til maven, men hele turen er ikke lykkedes endnu. Han har også fået mere styr på de flagrende tingester vi andre kalder hænder. Så han bruger meget af sin vågne tid, med at undersøge sine egne hænder og mors hænder, samt al “dingle-legetøjet”.