Når Rolf og jeg taler om noget hemmeligt, som ungerne ikke må vide, taler vi engelsk til hinanden. Den går desværre ikke længere, for følgende senarie udspillede sig på vej ud af døren i morges:
Rolf (til mig): “Har du set Antons pacifier?”.
Emil: “Anton har sin pacifier i munden”.
Rolf (til Emil): “Ved du hvad pacifier betyder?”.
Emil: “Ja, det betyder sut på engelsk!”.

Vi har valgt at give Astrid en rotavirus vaccination for egen regning: 1300 kr. Betal ved kasse 1. Den gives til spædbørn under 12 uger, og giver beskyttelse mod rota virus (diarré og opkast). Læs mere på: http://www.ssi.dk/sw49301.asp

Tænkte, at det var en god idé, med to store bulder-basser, der går i institution og nemt kunne smitte.

Anton skal starte i Lærkereden om en uges tid. Han har allerede fået garderobe plads -tror pædagogerne glæder sig lige så meget, som vi gør.

I næste uge skal vi ud og passe farfmor og farfars hus/hund, mens de smutter til Sverige. Det bliver rigtig hyggeligt og mon ikke vejret bliver godt?

Søndag skal vi til fødselsdag hos moster og DER bliver vejret helt sikkert godt.