Endnu en begivenhedsrig uge.

Legestuen, i det lokale kulturcenter, er for alvor startet. Der tropper vi trofast op hver tirsdag og torsdag. Det er skønt, for Emil elsker at lege med gåvognene, boldene og rutsjebanen, og Mina får sludret lidt med de andre mødre.

Onsdag besøgte vi oldemor Kirstine, som var så glad for at få besøg, at hun proppede Emil og Mina med gåsebryst, kransekage, kakao og kirsebær. Emil hjalp lidt til i “haven”; ja for han er blevet en stor og hjælpsom dreng! Det har han nok efter sin far .
Fredag pakkede Emil og Mina kufferten og tog med oldemor og oldefar til Kulhuse.
Farmand kunne ikke komme med, fordi han skulle feste med de kendte i Operahuset efter arbejde -sådan er det, at være “big-shot” producer. “Hjerteflimmer” var nomineret til en tv-pris (bedste børne- og ungdomsprogram), men desværre var der et andet program der løb med sejren.
I Kulhuse var al idyl. Vi var ude hele dagen, og vejret var heldigvis med os. Så der blev leget på stranden, og senere i haven -hvor det sjoveste var grankoglerne og kanon-trillebøren. Men om aftnen var det lidt svært at falde i søvn, man skal jo ikke gå glip af noget.

Lørdag tog vi hjem igen, for vi skulle til loppemarked i DR. Rolf tog med, i selskab med tømmermændene, og Anne-Marie (miss hot nurse), stødte til os senere med friskbagte boller (se opskrift i gæstebogen). Vi købte et par vinyl LP-er, børne-, film- og lægebøger, samt en t-shirt. Rygtet siger at de tjente ca. 10.000 kr./time bare i klenodie boden, så det bliver nok et fedt motionscenter de får ude i DR-byen. Spørgsmålet er bare om farmand og onkel Kristian kommer derned?????

Søndag var det mosters fødselsdag. Vici havde besluttet at holde aktiv fødselsdag UDEN chokola-a-de og kager til. Derfor travede vi 10 km. til Walkathon, mens vi fik sunde snacks i provianten. Emil var dog helt tilfreds med maden, særligt sandwichene, og da selskabet og vejret holdt (for vildt), var det virkelig en rigtig god dag.