urrahhh, nu er Emil blevet 1½ år. Ihh hvor går det stærkt.

Vi havde besøg af sundhedsplejersken i fredags og hun var meget tilfreds med vores lille “ballet-barn”, som hun kalder ham. Den eneste kommentar hun havde var, at vi skulle prøve at give ham jerndråber -så han kunne få oparbejdet immunsystemet igen.

Vi er ENDELIGT blevet raske… Det fejrede vi med en tur i zoo og lang gå-tur inde i byen.

Ord Emil kan sige nu er: tog, cykel, sko, sutsko, bog, mad, mor, far, Mina, dyrelyde (miav, vov, wuaw, muh, rap), sæbebobler, drikke, hej/hej-hej, farvel, goddag, godnat, hurra, nej, igen, tælle (en-to-tre), skål, kuk-kuk, bøh, slut, tak. Hans passive ordforråd har vi intet overblik over -men det vokser støt, for vi kan mærke at han forstår mere og mere.
Han siger stadig ga-gaj om motorcykler, babu om ambulancer, samt ma-ma om sin sut…

Emil er ret interesseret i madlavning. Når han kan høre vi pusler derude, skal han straks op på armen og være med.