I dag bliver Anton tre måneder. Puhhh, hvor går det altså lidt for stærkt. Traditionen tro skal vi i dag ned til foto-automaten på Vanløse eller Flintholm station og have taget månedsbillede. Det er lidt sjovere end hos fotografen, men koster nok det samme.

Vi fik også endelig taget os sammen til at få lavet Antons hånd og fodaftryk. Som så mange andre andengangsforældre er vi ikke så tjekkede med nr. 2, for Emil fik lavet fod- og håndaftryk da han var en måned….

I mandags var vi hos den væmmelige sygeplejerske, for at blive vaccineret. Hun fik Anton til at smile og grine, hvorefter hun stak ham i låret – ikke én, men to gange (it´s in the bone”, citat fra Ace Ventura II). Avvvv!
Anton blev nu hurtig glad igen.
Hen på eftermiddagen fik han lidt feber og var lidt sur og tvær resten af aften. Det hele var bare forkert… Men han er frisk igen i dag.