Emil har fået en rokketand. Han tabte den forholdsvis hurtigt og nednunder var der allerede en ny på vej. Morlil havde gemt den flotte rokketand i en tupperware, indtil hun havde fundet en mere passende krukke til den kommende samling.

Næste dag fik Emil en legekammerat på besøg, så hytten skulle lige have en tur med fjerkost ad libitum inden legekammeratens forældre kom og hentede. I panik over det bugnende køkkenbord med beskidt opvask, flyver kopper og tallerkner i høj hast i opvaskemaskinen… og og og… et stk. tupperware indeholdende første barn første rokketand.

Åhhhh den kan jeg så piske migselv med i de mange kommende år -indre billede af lille tand, der sejler væk i kloaken i følgeskab med babymos og kødsauce, samt skuffet barn der kniber en tåre på vejne af forevigt tabt tand (og gladeligt fortæller gud og hver mand om den onde mors handlinger). Heldigvis kommer der flere og forhåbentligt passer jeg bedre på dem. Snøft.