Emil er begyndt at få “rigtige” venner: Eliaz og Eske. Vi har været hjemme og lege hos dem og næste gang skal de hjem til os. Jeg er virkelig spændt på hvordan det vil gå, for Emil er ikke specielt god til at dele legetøjet med sine gæster…

Vi har været til fastelavn -både i vuggeren og til oldefars fødselsdag. Emil var klædt ud som løve, hvilket han havde besluttet sig for en måned i forvejen. Så moren måtte i dyre domme ind i Krea og hive sådan et kostume ned fra hylderne.
Emil endte med at blive kattekoge, hvilket jo passede godt til en løve (dyrenes konge).

Efter fastelavn tog vi en uge til Marielyst. Vi havde lejet et kæmpe sommerhus med havudsigt. Vi hyggede os gevaldigt, hvilket bekræftede os i, at vi trænger til at få et hus.

Antons udvikling galoperer. Han kan bl.a.:
Bevæge sig rundt på gulvet ved at vride og vende sig.
Kan vende sig fra side til side, men er ikke rullet rundt endnu.
Pludre.
Grine, når vi underholder ham.
Gribe og holde fast i legetøjet.