Idag kom reaktionen fra Emil…
Vi tog til svømning, som vi plejer hver onsdag morgen, og bagefter tog vi i vuggeren. Emil var glad for at komme derhen og kunne næsten ikke vente med at komme igang med at lege (som sædvanligt).
Efter 10 minutter besluttede vi så, at jeg skulle gå. Han fik et kys og et vink og så blev han ked af det. Moren kneb da også en tåre på vej hjem.
Han var der i ca. en time, men efter frokost havde han svært ved at holde modet oppe. Da jeg kom brød han ud i krampeagtig gråd -men jeg tror nu ligeså meget at det var pga. træthed. Han faldt i søvn på cyklen og da jeg lagde ham til at sove videre da vi kom hjem, snøftede han lidt i søvne. Øv hvor er det hårdt!