I kan tro mit hjerte smeltede, da Emil for første gang sagde:

JEG ELSKER DIG MOR!

Han sagde det igår. Vi (Rolf, Vici, Mina og Emil) havde først været i Petersens familiehave på Pile Allé, for traditionen tro at fejre pinsen med frokost og levende musik. På vej til Tivoli, hvor vi skulle afslutte dagen med Marcus Grigo-is (uhmmmnammenam), sagde han det.
Den dreng skal nok få en KÆMPE fødselsdagsgave af sin mor.

Mht. aflevering i vuggestuen er det nu lykkedes flere gange at aflevere uden gråd. Det er bedst, når far afleverer, for han er ikke så pivet som mor.

Udover sproget, er motorikken også udviklet i kvantespring… Han store interesse for køretøjer, har givet pay-off: han er blevet fænomenal til at cykle, men han cykler også HELE tiden. Som med så mange andre ting er det for Emil ikke størrelsen der er afgørende… Alle cykler, store som små skal afprøves og han er virkelig dygtig i forhold til sin alder.

Yndlingssangen i øjeblikket (udover Mester Jacob) er da også fagtesagen:

Jeg kører i min bil,
dyt, dyt, dyt, dyt, dyt.
Jeg kører i min racerbil,
med de fire gummihjul.
wrumm, wrumm.
(skal synges hurtigt, mens man drejer på imaginært rat).