Så har det været til fastelavn.
Moren var i sit sparsommelige hjørne og fik lånt to batmankostumer. Astrid hoppede i mariehønekostumet, som hun havde fået af moster i julegave.
Fastelavn blev holdt i børnehaven på farmands fødselsdag, så han havde taget fri fra arbejde og kunne derfor deltage i løjerne. Han var klædt ud som Tom Cruise i Top Gun, selvom de gamle madammer i børnehaven troede, at han var klædt ud som Richard Geere -hahaha. Moren var selvfølgelig en englebasse med basunkinder.
Emil kunne hive en kattedronninge- krone og en bide til bolle-vinding hjem. Anton vandt en lakridssnørespisningskonkurrence -hurra for den store mund. Han må slægte sin far på, for Rolf vandt lakridssnørespisningen i forældrekonkurrencen. Astrid synes bare det var sjovt endelig at få lov til at slå på noget.
Vi havde alle en dejlig dag og skønt at se ungernes glæde over festlighederne.
Læg en kommentar