Hovsa -så lige, at der er gået en måned uden, at der er blevet skrevet…sikke noget (godt du holder os i ørerne A-M).

Det går ok i vuggeren. Emil er stadig ked af det når vi afleverer, men pædagogerne siger, at han har det godt dernede, så det må vi stole på. Han sover ikke så længe dernede, så de eksperimenterer lidt mellem at sove ude og inde, for at se hvad der giver de bedste resultater.

Der er startet en ny dreng på Emil stue (Johan) og i det hele taget bliver der stor udskiftning på stuen i løbet af sommeren, da mange af børnene fylder eller er fyldt tre år. Det kommer til at betyde, at Emil lige pludselig er den store.

Emils sprog har virkelig taget et kvante-spring (er der noget der hedder det?). Han er en lille papagøje. F.eks. stod jeg og kaldte på Nanna fra mødregruppen og lige pludselig kaldte Emil også: Na-naaaaaa.
Desuden elsker Emil at synge. Hvis han ikke selv finder på en sang, så er det i øjeblikket “bob-bob-Per” (Postmand Per), som gentages i en uendelighed. Desuden er han ret vild med Beyoncé -særligt når hun i sangen “irreplaceble” synger: “to the left, to the left” -hvor han så peger med begge pegefingrene til siderne. SÅ NUTTET!

Emils tv-præferencer ændrer sig også med lynets hast. Lige nu er det Postmand Per og Kaj-Kaj (Kaj og Andrea) der hitter. Heldigvis vises de begge i DR 1´s morgenhår, som han får lov at se, mens forældrene går i bad, smører madpakke og pakker taske.

Marts måned har været lidt hård. Jeg er startet officielt med mit speciale og det er svært for mig at sætte mig ned foran computeren, når jeg har rendt rundt efter en trold med krudt i røven i snart 2 år (selv som foster/baby kunne Emil jo ikke ligge stille).
Ellers har Rolf og jeg holdt nogle stille fødselsdage, så der ikke er så mange der finder ud af, hvor ældgamle vi er blevet.